Blogarkiv

Retssag gav erstatning fra ansvarsforsikring og ulykkesforsikring

En ung mand var udsat for en trafikulykke, hvor hans bil blev påkørt bagfra.

glass-breakage-286098_1280.1200x630

Efterfølgende afviste både skadevolders ansvarsforsikringsselskab og hans egen private ulykkesforsikringsselskab at udbetale erstatning, ligesom selskaberne afviste at betale for en speciallægeerklæring og en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette på trods af lægelige akter som dokumenterede, at han havde fået varige skader som følge af trafikulykken.

Udtagelse af stævning og aftale om suspension af forældelse
Vi var ikke enige i forsikringsselskabernes vurdering, og vi udtog derfor stævning mod ansvarsforsikringsselskabet på vegne af den skadelidte. Samtidig indgik vi en aftale om suspension af forældelsesfristen med ulykkesforsikringsselskabet, så vi sikrede, at eventuelle krav ikke blev forældet overfor ulykkesforsikringsselskabet, mens retssagen verserede mod ansvarsforsikringsselskabet.

Retssagen gav pote
Under retssagen forelagde vi sagen for først Retslægerådet og derefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede, at den skadelidte havde pådraget sig et varigt mén på 8 % som følge af trafikulykken.

Efter modtagelsen af udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev der indgået et forlig med ansvarsforsikringsselskabet om udbetaling af godtgørelse for varigt mén til den skadelidte. Derudover udbetalte ulykkesforsikringsselskabet erstatning i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af det varige mén.

Gratis vurdering fra erstatningsadvokat
Som skadelidt er det vigtigt at du er opmærksom på muligheden for at få en gratis og uforpligtende vurdering af forsikringsselskabernes afgørelser. Som regel kan det betale sig at få en erstatningsadvokat til at vurdere, om der er grundlag for at gå videre med sagen.

Er du kommet til skade, og ønsker du en GRATIS vurdering af din erstatningssag, så er du velkommen til at kontakte ErstatningPlus Erstatningsadvokater enten på mail@erstatningplus.dk eller telefon 87 47 87 47. Du kan også benytte kontaktformularen på vores hjemmeside.




2,1 millioner kr. mere i erstatning efter fagforeningen gav op!

En mand i 30’erne kom til skade med sit ene ben ved en arbejdsulykke og fik bistand til erstatningssagen fra sin fagforening.

DSC00375.1200.630. ben

Ca. 2½ år efter ulykken traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om at fastsætte det varige mén til 5 % og erhvervsevnetabet til mindre end 15 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at manden ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevnen, fordi han efter ca. 1½ års sygemelding fik fleksjob i den samme virksomhed, hvor han nu skulle arbejde på kontor 12 timer ugentligt med skånehensyn. Med de dagældende fleksjobregler havde han ikke umiddelbart et indtægtstab på mindst 15 % som følge af arbejdsulykken.

Fagforeningen anbefalede, at afgørelsen blev accepteret, og at sagen blev afsluttet med udbetaling af méngodtgørelse sv.t. 5 % mén på knap 40.000 kr.

Fagforening havde overset arbejdsgiveransvar
Skadelidte ønskede at få en vurdering af sagen fra en specialist i personskadeerstatning og kontaktede derfor vores kontor. I forbindelse med gennemgang af sagsakterne blev vi opmærksomme på, at man i sagen burde have rettet et krav mod arbejdsgiveren, fordi en anden medarbejder var skyld i ulykken. Vi mente, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for medarbejderens fejl i henhold til reglerne om arbejdsgiveransvar.

Derudover mente vi, at der var en mulighed for at få méngraden hævet.

Arbejdsgiveren anerkendte erstatningsansvaret
Vi indhentede straks vidneerklæringer fra andre medarbejdere i virksomheden og kontaktede arbejdsgiveren, som anerkendte at være erstatningsansvarlig for medarbejderens fejl.

Arbejdsgiverens ansvarsforsikring betalte derfor svie og smertegodtgørelse op til maksimum i loven samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Derudover betalte ansvarsforsikringsselskabet mere end 1,9 millioner kroner i skattefri erstatning for tab af erhvervsevne efter Erstatningsansvarsloven. Der er nemlig forskel på reglerne om fastsættelse af erhvervsevnetabet efter Arbejdsskadesikringsloven og Erstatningsansvarsloven, når skadelidte ender i et fleksjob.

Under ankesagen vedr. det varige mén efter arbejdsulykken hævede Ankestyrelsen desuden méngraden fra 5 % til 8 %, hvorved der blev udbetalt yderligere méngodtgørelse.

Advokatbistand gav 2,1 millioner kroner mere i erstatning
I alt fik skadelidte udbetalt mere end 2,1 millioner kroner ekstra, fordi han kontaktede vort kontor, da fagforeningen ville afslutte sagen. Med undtagelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på ca. 73.000 kr., var hele erstatningen skattefri.

Kontakt ErstatningPlus Erstatningsadvokater og få en gratis vurdering af din erstatningssag.




Retssag bevirkede en forhøjelse af erhvervsevnetabet fra midlertidigt 50 % til endeligt 75 % til en arbejdsskadet sosuassistent

ErstatningPlus Erstatningsadvokater indbragte Ankestyrelsens afgørelse for domstolene og fik derved Ankestyrelsen til at genoptage sagen og give skadelidte medhold.

Advokat Lone Hougaard førte sagen for skadelidte
Advokat Lone Hougaard førte sagen for skadelidte

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte et midlertidigt erhvervsevnetab på 50 %
En sosuassistent blev udsat for vold og trusler på sit arbejde og pådrog sig herved svær posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Den skadelidte blev straks efter overfaldet sygemeldt.

Efter knap tre års sygemelding traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at sosuassistentens aktuelle midlertidige erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden udgjorde 50 %.

Der blev lagt vægt på, at vedkommende havde været igennem et afklarings-/opkvalificeringsforløb ved et arbejdsmarkedscenter med et gennemsnitligt fremmøde på 2 ½ timer om dagen, men på grund af diverse skånehensyn var den effektive arbejdstid på max en time om dagen. Derudover lagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, at den helbredsmæssige tilstand blev forværret under arbejdsprøvningen, således at symptomerne kom op på samme niveau som umiddelbart efter arbejdsskaden knap tre år tidligere. Endelig lagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, at det for nylig af en speciallæge var anbefalet, at skadelidte skulle undgå belastninger gennem flere år.

ErstatningPlus Erstatningsadvokater udtog stævning mod Ankestyrelsen
Vi var ikke enige i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af sosuassistentens erhvervsevnetab. Vi mente, at der forelå klar dokumentation for, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden var varigt nedsat i betydeligt højere omfang end de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidigt fastsatte 50 %, ligesom vi mente, at der burde kunne træffes en endelig afgørelse i sagen. Derfor påklagede vi AArbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, men også Ankestyrelsen vurderede ved afgørelse i november 2013 skadelidtes erhvervsevnetab midlertidigt til 50 % som følge af arbejdsskaden.

På vegne af den skadelidte udtog ErstatningPlus Erstatningsadvokater herefter stævning mod Ankestyrelsen og gjorde gældende, at erhvervsevnetabet var betydeligt højere end de af Ankestyrelsen midlertidigt fastsatte 50 %.

Ankestyrelsen erkendte fejl og ændrede afgørelsen
Efter at Ankestyrelsen modtog stævningen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, idet Ankestyrelsen erkendte, at man ved den oprindelige afgørelse havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke i tilstrækkelig grad at have lagt vægt på omfanget af skadelidtes funktionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden, da man vurderede det aktuelle tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen vurderede herefter erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden endeligt til 75 % – dette på trods af, at der ikke var kommet nye oplysningerne i sagen, siden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf sin afgørelse.

Herved fik sosuassistenten afsluttet sin erstatningssag og fik bl.a. udbetalt et større skattefrit engangsbeløb i erhvervsevnetabserstatning.

Hvis du ønsker en gratis vurdering af din arbejdsskadesag, er du velkommen til at rette henvendelse til ErstatningPlus Erstatningsadvokater enten på mail@erstatningplus.dk eller telefon 87 47 87 47.




Retssag bevirkede fordobling af méngraden for skadet rengøringsassistent

En kvinde pådrog sig en knæskade under sit arbejde som rengøringsassistent.

cleaning-268126_1280.1200x630

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf i første omgang afgørelse om, at ulykken var en arbejdsskade, men at kvinden ikke var berettiget til erstatning.

Kvinden var ikke tilfreds med afgørelsen og kontaktede derfor vores kontor for en gratis vurdering. Vi var heller ikke enige med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og påtog os derfor at føre sagen for kvinden, hvorefter vi påklagede afgørelsen.

Fradrag i méngraden pga. fejl i lægenotat
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhentede derefter flere lægeoplysninger og traf en ny afgørelse om, at kvinden som følge af arbejdsulykken havde ret til godtgørelse for varigt mén.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretog dog samtidig fradrag i den samlede méngrad pga. et notat i lægejournalen, hvor en lægevikar 6 dage efter arbejdsulykken fejlagtigt havde skrevet, at kvinden ca. en måned tidligere havde haft en anden knæskade. Oplysningen omkring en tidligere knæskade var ikke korrekt, men kvinden var omkring nytår faldet og havde slået sit haleben. Hun havde dog ikke overhovedet været ved læge i perioden fra nytår og frem til arbejdsulykken i februar måned.

Vi klagede derfor over den nye afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men også Ankestyrelsen vurderede, at der skulle foretages fradrag for forudbestående lidelse i den samlede méngrad på baggrund af notatet fra lægevikaren.

Nødvendigt at anlægge retssag og få sag vurderet i Retslægerådet
Da fejlnotatet fra lægen både havde betydning i forhold til vurderingen af kvindens méngrad efter arbejdsulykken – men også i forhold til fastsættelse af hendes erhvervsevnetab – var det af stor betydning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens vurderinger blev tilsidesat.

På vegne af vores klient udtog ErstatningPlus Erstatningsadvokater derfor stævning mod Ankestyrelsen og gjorde gældende, at kvinden ikke havde forudbestående gener i sit knæ, og at det samlede varige mén som følge af arbejdsulykken derfor var højere end vurderet af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen genoptog sagen og fordoblede det varige mén
Under retssagen stillede vi spørgsmål til Retslægerådet, som svarede, at de var enige i, at de omfattende skader på korsbåndet i venstre knæ først blev konstateret efter arbejdsulykken i februar måned, og Retslægerådet vurderede, at knægenerne først var opstået ved arbejdsulykken.

På baggrund af besvarelsen fra Retslægerådet genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse om, at kvinden ikke alligevel havde forudbestående knægener, og at alle knægenerne var en følge af arbejdsulykken. Det varige mén blev derfor fordoblet.

Betydning for krav på erstatning for tab af erhvervsevne
Ændringen af Ankestyrelsens afgørelse vil også få stor indflydelse på den kommende vurdering af kvindens erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken, idet der nu ikke skal foretages fradrag for forudbestående lidelse i erhvervsevnetabet.

Det var derfor af stor økonomisk betydning for kvinden også på længere sigt, at der blev udtaget stævning mod Ankestyrelsen, idet svaret fra Retslægerådet har væsentlig betydning, også for fastsættelsen af hendes erstatning for tab af erhvervsevne.

Sagen viser, at man ikke altid skal acceptere de vurderinger, som bliver foretaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.

Hvis du ønsker en vurdering af din arbejdsskadesag, er du velkommen til at rette henvendelse til ErstatningPlus Erstatningsadvokater enten på mail@erstatningplus.dk eller telefon 87 47 87 47.




Uheldigt blomsterbud fik 200.000 kr. mere i erstatning

En 13-årig dreng kom til skade under sit arbejde som blomsterbud, idet han, mens han cyklede, blev påkørt af en bilist.

2015-05-13.boy-15059_1280.1200x630

Skaden blev anmeldt og anerkendt som en arbejdsskade. Ulykken medførte et varigt mén for drengen, men efter arbejdsskadereglerne kunne der ikke fastsættes noget erstatningsberettigende erhvervsevnetab.

Erhvervsevnetabserstatning til unge under 15 år
Vi bistod drengen og hans forældre med at anmelde sagen til bilistens ansvarsforsikring og sørge for, at der overfor ansvarsforsikringen blandt andet blev opgjort krav på erstatning for tab af erhvervsevne, som efter reglerne i Erstatningsansvarsloven opgøres på en helt særlig måde til børn, som på ulykkestidspunktet ikke er fyldt 15 år.

Yderligere 200.000 kr. i erstatning
Dette bevirkede, at der blev udbetalt yderligere knap 200.000 kr. skattefrit i erstatning til det uheldige blomsterbud.




35-årig buschauffør fik forhøjet sit mén og fik 315.000 kr. ekstra i erstatning

En 35-årig mand kom til skade på sit arbejde, da han gled på trappen og pådrog sig en diskusprolaps i lænden.

slippery-98821_1280.1200x630

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte hans foreløbige varige mén til 5 %, da den helbredsmæssige tilstand endnu ikke var stationær, og da méngraden derfor ikke kunne vurderes endeligt.

På grund af skadens omfang og de alvorlige konsekvenser for skadelidtes økonomi bad han om hjælp til erstatningssagen, og vi bistod ham bl.a. i forbindelse med valg af speciallæge, da den helbredsmæssige tilstand blev stationær. På baggrund af den indhentede speciallægeerklæring udarbejdede vi partsindlæg til både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til skadelidtes to ulykkesforsikringer.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede méngraden til 20 %
På baggrund af den indhentede speciallægeerklæring og de øvrige lægelige akter vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring det samlede varige mén som følge af arbejdsskaden til 20 %.

Det var dog vores vurdering, at méngraden skulle fastsættes til 25 %, da der var tale om svære, daglige smerter og meget svær bevægeindskrænkning samt betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse. Vi påklagede derfor afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Ankestyrelsen.

Méngraden blev forhøjet fra 20 til 25 %
Knap et år senere traf Ankestyrelsen afgørelse om at forhøje det varige mén fra 20 til 25 %. Det fremgik af afgørelsen, at Ankestyrelsen var enig med os i, at ulykken havde medført betydelige indskrænkninger i skadelidtes daglige livsførelse.

Forhøjelse med 5 % mén betød yderligere 315.000 kr. til skadelidte
Udover udbetaling af yderligere erstatning sv.t. yderligere 5 % mén fra arbejdsskadeforsikringen og fra den ene ulykkesforsikring, bevirkede forhøjelsen af méngraden til 25 %, at skadelidte tillige var berettiget til udbetaling fra sin anden ulykkesforsikring.

Der var på denne forsikring først mulighed for udbetaling ved et varigt mén på mindst 25 %, og forhøjelsen af méngraden fra 20 til 25 % betød derfor en samlet yderligere skattefri erstatning på mere end 315.000 kr.

Der mangler nu en endelig afklaring af skadelidtes arbejdsevne og en vurdering af det varige erhvervsevnetab.

 




Arbejdsskadesager – Erhvervsevnetabserstatning – Ligestilling

Nu indføres fuldstændig ligestilling ved beregning af kapitaliseret erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesager.

flag 1200

Udbetaling af erhvervsevnetabserstatning
I arbejdsskadesager, hvor skadelidte er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, kommer erstatningen til udbetaling som en engangserstatning, hvis erhvervsevnetabet bliver fastsat til mindre end 50 %. Hvis tabet af erhvervsevne bliver fastsat til 50 % eller derover, bliver erstatningen udbetalt som en løbende ydelse én gang om måneden. Den skadelidte kan dog anmode om at få en del af erstatningen svarende til et erhvervsevnetab på 50 % kapitaliseret, altså udbetalt som en engangserstatning.

Kapitaliseringen
Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) vil ved beregningen af engangsbeløbet benytte såkaldte kapitaliseringsfaktorer, der indtil videre har været forskellige for kvinder og mænd. Ud fra den betragtning, at kvinder har en højere gennemsnitslevealder end mænd, har kapitaliseringsfaktorerne for kvinder indtil nu været lidt højere end for mænd. Arbejdsskadestyrelsen anvender altså kønsbestemte kapitaliseringsfaktorer.

Ny praksis
I en afgørelse fra september 2014 fra EU-domstolen, der er afsagt i forbindelse med en finsk retssag, har EU-domstolen slået fast, at kapitaliseringsfaktorer skal være kønsneutrale. Dette følger af EU-domstolens fortolkning af EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring. Dommen betyder, at Arbejdsskadestyrelsen nu ændrer praksis, således at styrelsen ikke længere anvender kønsbestemte kapitaliseringsfaktorer, men overgår til kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer. 

Betydningen af afgørelsen
Arbejdsskadestyrelsen anfører, at der udarbejdes og snarest offentliggøres nye bekendtgørelser i overensstemmelse med den nye praksis, der gælder fra 1. marts 2015, og at styrelsen er ved at undersøge, hvorvidt EU-dommen får betydning for allerede afgjorte sager. 

Kontakt ErstatningPlus Erstatningsadvokater – 87 47 87 47 eller mail@erstatningplus.dk – hvis du har spørgsmål til den nye regel eller spørgsmål i øvrigt til din arbejdsskadesag.

Læs mere
Du kan læse hele Arbejdsskadestyrelsens nyhed her: http://www.ask.dk/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2015/25%20februar%20Nye%20koensneutrale%20kapitaliseringsfaktorer
Du kan læse EU-dommen her: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=157283&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=594019




Erstatning forhøjet med en halv million kroner

En kvinde var på ulykkestidspunktet ansat i et fleksjob med en arbejdstid på 21 timer om ugen pga. en kronisk lidelse.

Trods den kroniske lidelse havde hun uddannet sig og igennem flere år, frem til hun kom ud for en trafikulykke, klaret et arbejde på 21 timer om ugen.

Efter en længere sygeperiode og et afklaringsforløb via kommunen kom hun tilbage på arbejde, men nu kunne hun kun klare at arbejde 12 timer om ugen.

UnderskriftIMG_1698.1200x630.1Vent med at skrive under – vi kan få ændret afgørende forhold, der hæver din erstatning.

Forsikringsselskabets advokat mente, at det ikke kun var pga. trafikulykken, at den skadelidte kvinde var gået ned i arbejdstid fra 21 til 12 timer ugentligt. Selskabet udbetalte derfor erhvervsevnetabserstatning på 250.000 kroner.

Da vi ikke var enige i vurderingen af årslønnen og erhvervsevnetabsprocenten, kontaktede vi bl.a. arbejdsgiveren og indhentede yderligere dokumentation i sagen. Samtidig anførte vi bl.a., at man skulle lægge vægt på, at kvinden tidligere havde arbejdet 21 timer ugentligt, og at årslønnen derfor var fastsat alt for lavt.

Vi fik forhøjet både årsløn og erhvervsevnetab
Efter forhandlinger med forsikringsselskabets advokat fik vi hævet både årslønnen og erhvervsevnetabsprocenten, således at den samlede skattefri erstatning for tab af erhvervsevne blev forhøjet med næsten en halv million kroner.

Skriv ikke under før vi har vurderet erstatningstilbuddet. Det kan betyde en kæmpestor økonomisk forskel for dig.

Vi vurderer alle sager gratis.




50 procent erhvervsevnetab til en skadelidt, der arbejder fuld tid efter ulykke

Vær opmærksom på, at du kan få erstatning for tab af erhvervsevne, selv om du efter en ulykke arbejder på fuld tid.

Lone.600x315

Er du klar over, at der kan fastsættes erstatning for erhvervsevnetab, selvom du fortsat arbejder fuld tid

Selv om du kan arbejde fuld tid, er der mulighed for erstatning, hvis du efter ulykken kun kan arbejde med nogle andre arbejdsopgaver, der ikke giver samme løn, som du fik før skaden. Det gør dig berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Erstatningen tilkendes under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at det er følgerne efter ulykken, der er grunden til, at man ikke længere kan varetage de tidligere arbejdsopgaver og dermed er gået ned i løn.

Over to millioner kr. i erstatning – kunne ikke længere rejse
I en konkret sag betød det en erstatning på mere end to millioner kr. til den skadelidte, der før ulykken havde mange rejseaktiviteter i forbindelse med arbejdet. Efter ulykken kunne han ikke længere klare de belastende rejsedage og de lange arbejdsdage i udlandet. Dette bevirkede en betydelig lønnedgang.

Vurderingen af erhvervsevnetabet er primært en økonomisk vurdering.




Afvisning på grund af for sen anmeldelse blev ændret

En mand kom til skade, mens han var i virksomhedspraktik, hvor han var sendt ud af kommunen. Trods skadestuebesøg samme dag og efterfølgende løbende lægekontakt blev hændelsen først anmeldt af kommunen som en arbejdsskade 1½ år senere.

Byggeplads4.1200x630

Vær særligt opmærksom på den et-årige anmeldelsesfrist i arbejdsskadesager

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste sagen
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse om, at betingelserne for at dispensere fra den et-årige anmeldelsesfrist ikke var opfyldt. Vi mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse var forkert og klagede over afgørelsen.

Ankestyrelsen gav os medhold
Ankestyrelsen fandt, at der var grundlag for at dispensere fra overskridelsen af anmeldelsesfristen, og ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade. Samtidig blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bedt om at se på sagen igen med henblik på udmåling af erstatningen.




Ingen erstatning – ingen regning

HAR DU FÅET DEN ERSTATNING, DU HAR KRAV PÅ? KONTAKT OS OG FÅ EN UMIDDELBAR GRATIS VURDERING

ErstatningPlus Erstatningsadvokater I/S
CVR: 35 61 75 23

sikkermail@erstatningplus.dk
Tlf: 87 47 87 47

Søndergade 51, 8000 Århus C
Nærmeste P: Sallings P-hus