Blogarkiv

Skader forvoldt af hunde

Vi behandler i øjeblikket en erstatningssag vedr. en trafikulykke, som er forårsaget af, at en hund pludselig løb ud på vejen foran en bilist, hvorefter hunden forsvandt.

dog-823727_1280-1200x630

For at undgå at ramme hunden, foretog føreren af bilen pr. refleks en undvigemanøvre, hvilket bevirkede, at han kørte frontalt ind i en lygtepæl og kom til skade.

Da hverken hunden eller ejeren kunne opspores, anmeldte vi sagen til Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring af hunde (FAH).

FAH anerkendte skaden og betalte foreløbig erstatning og godtgørelse til den skadelidte fører af bilen.

Beviskrav
For at man kan få erstatning fra FAH, når en skade er forvoldt af en hund, skal det sandsynliggøres, at den konkrete ulykke er sket på grund af en ukendt – eller uforsikret – hund.

I forbindelse med vurderingen af den konkrete sag, fik FAH kopi af både skadelidtes anmeldelse til sin egen ulykkesforsikring kort tid efter ulykken, sagens lægelige akter og en erklæring fra et vidne, som tilfældigvis overværede ulykken og hjalp skadelidte ud af bilen.

Da oplysningerne i akterne alle understøttede skadelidtes egne oplysninger om, at ulykken var forårsaget af en “ukendt” hund, anerkendte FAH, at skaden var dækket af selskabet.




Eksamenskørsel

Snart fejrer tusindvis af glade unge, at de er blevet færdige med deres uddannelse. De skal næsten alle køre eksamenskørsel rundt til de stolte forældre.

maxresdefault.1200x630Alle ungdomsuddannelser med en varighed af mindst 2 år er omfattet af de nye regler om eksamenskørsel.

Der gælder nemlig ikke længere et krav om udstedelse af tilladelse fra politiet, når man skal køre eksamenskørsel. I stedet er det nu et krav, at betingelserne i den nye bekendtgørelse er opfyldt.

Krav om forsikring for personskade
Særligt er det nu et krav, at ejeren af det køretøj, der anvendes til eksamenskørsel, skal have tegnet forsikring, der dækker personskade på de befordrede passagerer.

Tidligere var der ikke krav om tegning af forsikring for passagererne ved kørsel i hestevogn.

Læs mere på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

 




Ung kvinde vandt 1,5 millioner kroner i retssag

Gennem hele forløbet total obstruktion fra forsikringsselskabet. Vores klient holdt heldigvis presset ud.

car-831928_1280.1200x630

En yngre kvinde blev på vej til sit arbejde påkørt af en anden bilist, hvorved hendes bil blev totalskadet. Hun tog efter ulykken hjem og var ved sin egen læge senere samme dag, da hun fik det dårligere. Lægen vurderede, at hun havde fået et piskesmæld.

Forsøgte flere gange at genoptage arbejdet
Selvom hun flere gange forsøgte at genoptage sit arbejde, måtte hun til sidst langtidssygemeldes, da hun ikke længere kunne klare arbejdsopgaverne.

Kvinden var kommet til Danmark ca. 15 år tidligere og havde siden da haft fuldtidsarbejde med meget få sygedage. Efter ulykken blev kvinden ansat i et fleksjob på 20 timer ugentligt med skånehensyn.

Journalnotat om muskelømhed i nakken gav problemer
Ca. 4 måneder før trafikulykken havde kvinden en enkelt gang været ved lægen i anden sammenhæng, og hun havde i den forbindelse nævnt, at hun var lidt øm i nakken. Lægen viste hende derfor nogle øvelser, som hun kunne lave derhjemme. Da hun havde lavet øvelserne et par gange, forsvandt ømheden igen. Kvinden havde ikke før trafikulykken været sygemeldt.

Pga. det ene journalnotat om muskelømhed i nakken mente forsikringsselskabet ikke, at kvindens sygemelding og de varige helbredsmæssige gener skyldtes trafikulykken. Selskabet afviste derfor fuldstændig at betale erstatning til kvinden, hvorfor hun kontaktede vores kontor.

Måtte selv betale for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering
Trods langvarig korrespondance og masser af dokumentation fra skadelidtes side fastholdt forsikringsselskabet afvisningen af alle krav i sagen, og selskabet afviste også at betale for en vurdering ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, selvom det er helt sædvanlig praksis, at ansvarsforsikringsselskabet i sådanne sager betaler for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse.

Kvinden måtte derfor selv betale udgiften til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse på dengang ca. 9.000 kr. for at få deres vurdering af hendes varige mén og erhvervsevnetab som følge af trafikulykken. Efter knap 2 år fremsendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en udtalelse, hvori man vurderede, at kvindens helbredsmæssige og arbejdsmæssige gener skyldtes trafikulykken, og man fastsatte hendes varige mén til 8 % og erhvervsevnetabet til 35 %.

Selskabet afviste at følge vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Da forsikringsselskabet fortsat ikke overhovedet ville betale erstatning til kvinden, udtog vi på kvindens vegne stævning mod selskabet med påstand om betaling af erstatning og godtgørelse for kvindens sygeperiode samt for det varige mén og erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet, at ulykken havde medført.

Forelæggelse for Retslægerådet under retssagen
Under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, som anførte, at der kun fandtes et enkelt journalnotat om nakkegener, siden kvinden var kommet til Danmark 15 år før ulykken. Retslægerådet mente derfor ikke, at kvinden havde nakkegener af varig karakter før trafikulykken.

Forlig afvist – kvinden vandt det fulde beløb
Forsikringsselskabet afviste dog fortsat at betale erstatning iht. det opgjorte krav, men tilbød kort før retsmødet at indgå forlig. Selskabet tilbød dog kun at betale ca. 2/3 af det opgjorte krav.

På baggrund af vores rådgivning afviste kvinden forligstilbuddet og fik medhold ved domstolene i det fulde erstatningskrav. Foruden erstatning og godtgørelse på mere end 1,2 millioner kr., måtte forsikringsselskabet tillige betale renter af erstatningskravet på godt 305.000 kr. og desuden sagsomkostninger til vores klient.




Piskesmæld efter trafikuheld

Helbredsgener var langt overvejende en følge af den aktuelle trafikulykke og ikke en tidligere ulykke. 

head-650878_1280.1200x630

I forbindelse med en påkørsel på motorvejen fik en ca. 40-årig kvinde et piskesmæld i nakken. Trods fysioterapi og kiropraktorbehandlinger fik hun varige mén efter ulykken i form af middelsvære, daglige nakkesmerter med udstråling til højre hånd samt konstant hovedpine og hukommelsesproblemer.

Det lykkedes hende at genoptage arbejdet efter nogle måneder, idet hun dog fik nye administrative arbejdsopgaver, da hun ikke længere kunne klare fysisk hårdt arbejde. Forsikringsselskabet betalte i den forbindelse svie og smertegodtgørelse sv.t. knap 2½ måneds sygemelding.

Nakkesmerter fra påkørsel otte år tidligere
Kvinden havde allerede på skadestidspunktet nogle problemer med nakken efter en trafikulykke otte år tidligere, og selvom der var sket en ganske betydelig forværring af generne i forbindelse med den nye ulykke, mente forsikringsselskabet, at der skulle foretages fradrag i méngraden for ”massive forudbestående gener”.

Selskabet afviste erstatning
Forsikringsselskabet vurderede derfor hendes varige mén efter ulykken til mindre end 5 %, da selskabet mente, at størstedelen af generne skyldtes ulykken otte år tidligere. Selskabet afviste helt at betale méngodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Trods fremsendelse af omfattende lægelige akter og dokumentation for, at kvinden på skadestidspunktet kun havde få gener efter den tidligere ulykke, fastholdt forsikringsselskabet, at kvinden ikke havde ret til yderligere erstatning efter den nye ulykke.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede méngraden til 8 %
Efter utallige opfordringer gik selskabet med til at betale for en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede, at kvindens samlede varige mén udgjorde 10 %, hvorfra der alene skulle fratrækkes en mindre del pga. de forudbestående nakkesmerter. Méngraden efter den nye trafikulykke blev herefter fastsat til 8 %.

Forsikringsselskabet udbetale herefter méngodtgørelse sv.t. 8 % varigt mén, og efter yderligere lidt tovtrækkeri gik selskabet også med til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til kvinden.




Vi kan desværre ikke sige det ofte nok –

accepter aldrig forsikringsselskabernes erstatningstilbud, uden at tilbuddet først er vurderet af en erfaren erstatningsadvokat.

auto-515749_1280.1200x630 En kvinde kom til skade ved en trafikulykke og pådrog sig varige helbredsmæssige gener i form af følger efter et piskesmæld. Hun, der på ulykkestidspunktet var fastansat i en fuldtidsstilling, blev sygemeldt på grund af følgerne efter ulykken og endte med at blive visiteret til og ansat i et fleksjob på nedsat tid på sin hidtidige arbejdsplads, nu dog med andre, mere skånsomme arbejdsfunktioner.

Méngraden blev forhøjet
Ansvarsforsikringsselskabet tilbød at vurdere kvindens varige mén efter ulykken til 5 %. Vi syntes, det var for lavt og frarådede kvinden at acceptere tilbuddet. Dette meddeltes selskabet – og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede senere det varige mén som følge af ulykken til 8 %, hvilket selskabet da accepterede.

Forsikringsselskabets vurdering af erhvervsevnetabet afvist
På ulykkestidspunktet led kvinden af nogle konkurrerende sygdomme, bl.a. diabetes, men det havde aldrig været arbejdshindrende for hende. Alligevel påstod ansvarsforsikringsselskabet, at en del af kvindens erhvervsevnetab skyldtes forudbestående lidelser, og selskabet fremsatte på den baggrund tilbud om at betale erstatning svarende til 35 % erhvervsevnetab til kvinden.

Vi anbefalede et klokkeklart nej til det tilbud. Vores klient var enig. Vi meddelte derfor ansvarsforsikringsselskabet, at tilbuddet ikke kunne accepteres og bad selskabet om at indbringe sagen til vurdering for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Erhvervsevnetabet forhøjet fra 35 til 65 %
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede som vi, at de forudbestående lidelser ikke havde indflydelse på kvindens erhvervsevne. Erhvervsevnetabet blev herefter vurderet til 65 %, hvilket betød en ekstra udbetaling i millionklassen, da der skete næsten en fordobling af erstatningen.

Det er meget vigtigt, at man altid lader et erstatningstilbud vurdere af en advokat med speciale i personskadeerstatning, så man ikke siger ja til et uacceptabelt tilbud og dermed snyder sig selv for måske mange hundrede tusinde kroner.




Erstatning på over 1,3 millioner kroner selvom skadelidte selv var skyld i ulykken

En kvinde kontaktede vores kontor, fordi hun havde hørt, at der kunne være mulighed for at få erstatning for en trafikulykke, som hun selv havde været skyld i.

portrait-317041_1280-1200x630
Advokat Ditte Marie Coops førte sagen for skadelidte

Det var 2 år siden, at ulykken var sket, og kvinden havde indtil da troet, at hun ikke kunne få erstatning, når hun selv havde forårsaget ulykken. Hun havde derfor ikke kontaktet modpartens ansvarsforsikringsselskab.

Erstatning uanset skyld
Imidlertid er skader sket i trafikken dækket på objektivt grundlag – altså uanset skadelidtes egen skyld – når der er et andet motorkøretøj involveret, eller når man er passager i en bil, der kører galt.

Hvis man som fører af en bil kommer til at påkøre en anden bilist, kan man altså godt få erstatning, hvis man selv er kommet til skade ved ulykken. Det er nemlig sådan, at der som udgangspunkt ydes fuld erstatning ved trafikulykker med personskade, idet der dog kan ske nedsættelse af erstatningen, hvis man efter en retlig norm har handlet groft uagtsomt. Kun helt undtagelsesvist kan der ske bortfald af erstatning for personskade.

Erstatningen blev nedsat med 1/3
Pga. kvindens egen skyld i forbindelse med ulykken, skulle erstatningen nedsættes med 1/3.

I mere end 2 år bistod vi kvinden i hendes erstatningssag overfor modpartens ansvarsforsikringsselskab. Pga. de alvorlige følger efter ulykken endte kvinden med et varigt mén på 40 %, ligesom hun blev bevilget fleksjob på mellem 12-16 timer ugentligt.

Forsikringsselskabet afviste krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
I lang tid afviste forsikringsselskabet at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da kvinden få dage før ulykken var blevet opsagt. Imidlertid havde hun haft en langvarig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi overbeviste derfor forsikringsselskabet om, at hun ville være kommet i arbejde igen i løbet af højst 6 måneder, og at hun derfor var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i en periode på 3 år.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden udgjorde ca. 350.000 skattepligtige kr., men beløbet blev dog ikke udbetalt, da forsikringsselskabet i stedet tilbød at indgå forlig om at vurdere det varige erhvervsevnetab efter ulykken til 60 %, sv.t. til en skattefri erhvervsevnetabserstatning på godt 1 million kroner.

Skadelidte accepterede forligstilbuddet
Samlet fik skadelidte udbetalt mere end 1,3 millioner kroner i erstatning – et beløb som hun kunne være gået glip af, hvis ikke hun havde kontaktet en af erstatningsadvokaterne ved ErstatningPlus Erstatningsadvokater og fået en gratis vurdering af, om hun var berettiget til erstatning efter den alvorlige trafikulykke.

Sagen er et godt eksempel på, at man altid bør få en vurdering af sin erstatningssag fra en advokat med speciale i personskade. Kontakt ErstatningPlus Erstatningsadvokater for en gratis vurdering af din erstatningssag: mail@erstatningplus.dk – T: 87 47 87 47




Pas på 3-års fristen!

Risikerer du, at din erstatningssag snart forældes?
Der gælder som udgangspunkt en forældelsesfrist på 3 år, fra skaden er sket – uanset om du fortsat er under behandling eller er i gang med afklaring af arbejdsevnen via kommunen.

hourglass-620397_1280.1200x630

Vi oplever heldigvis, at nogle forsikringsselskaber tager det som en selvfølge, at en sag ikke forældes, når man løbende korresponderer om sagen og evt. har indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at få en vejledende vurdering.

Modsat er det dog med andre forsikringsselskaber – eller deres advokater – som straks efter 3-års dagen for ulykken meddeler skadelidte, at kravene i sagen er forældede.

Hvornår “forhandles” der? Og hvilke krav “forhandles” der om?
Selvom den seneste retspraksis på området går i retning af, at f.eks. en forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bevirker, at erstatningskravene ikke forældes – i hvert fald ikke de erstatningsposter som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vurdere (méngraden og evt. erhvervsevnetabet) – anbefaler vi altid, at man laver en skriftlig aftale med forsikringsselskaberne om, at ingen erstatningsposter forældes før f.eks. 1 år efter, at selskabet har meddelt dig, at sagen anses for helt afsluttet.

Indgå en skriftlig aftale
Man bør sørge for at indgå en sådan skriftlig aftale i god tid inden 3-års fristen for ulykken, f.eks. når skaden er ca. 2½ år gammel, hvis der ikke er udsigt til, at erstatningssagen kan afsluttes inden for kort tid.

Gratis vurdering og vejledning
Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du risikerer, at dine erstatningskrav bortfalder pga. forældelse.

Læs også: Forsikringsselskaberne tager fejl – nogle gange

og Selskabet påstod forældelse – sagen skulle behandles alligevel

 




Bogholder stod fast – og fik medhold

En 44-årig bogholder kom til skade i forbindelse med en trafikulykke, hvor hun pådrog sig et piskesmæld.

Accident

Forsikringsselskabet havde kun betalt 7.000 kr.
Ca. 1½ år efter ulykken havde forsikringsselskabet kun udbetalt 7.000 kr. i svie og smertegodtgørelse, og selskabet ville ikke betale yderligere, ligesom selskabet afviste at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Kvinden bad derfor om vores hjælp til erstatningssagen.

Vi kontaktede forsikringsselskabet og redegjorde for, hvorfor vi mente, at hun var berettiget til yderligere erstatning og godtgørelse som følge af trafikulykken.

Svie og smertegodtgørelse samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Vi mente, at hun både var berettiget til yderligere svie og smertegodtgørelse og til at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, selvom hun i en længere periode havde genoptaget sit arbejde, og selvom hun efterfølgende var blevet opsagt fra arbejdet pga. virksomhedens konkurs.

Hun havde efter ulykken haft en del sygedage og havde lavet en aftale med arbejdsgiveren om flere skånehensyn i arbejdet. Da virksomheden gik konkurs, måtte hun imidlertid sygemeldes igen, da hun ikke kunne påtage sig et nyt arbejde uden betydelige skånehensyn.

Forsikringsselskabet tilbød at vurdere kvindens varige mén som følge af ulykken til 8 %, hvilket vi dog mente var for lavt. Selskabet afviste flere gange at betale yderligere erstatning, idet selskabet bl.a. ikke mente, at hendes sygemelding og den efterfølgende varige nedgang i arbejdstiden skyldtes trafikulykken.

Yderligere 935.000 kr. i erstatning
Efter langvarige forhandlinger lykkedes det at få selskabet til at anerkende, at sygemeldingen var en følge af ulykken, og selskabet betalte derefter yderligere svie og smertegodtgørelse.

Vi fik desuden overbevist selskabet om, at vores klient ville være kommet i arbejde igen efter virksomhedens konkurs, hvis ikke ulykken var sket. I den forbindelse lagde vi vægt på hendes langvarige og stabile tilknytning til arbejdsmarkedet forud for trafikulykken, og selskabet gik derfor med til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hun fik desuden udbetalt yderligere godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne.

Alt i alt blev der udbetalt mere end 935.000 kr. i erstatning og godtgørelse efter vores indtræden i sagen.




Gratis ménvurdering gav ro – og yderligere svie og smertegodtgørelse

I forbindelse med en trafikulykke, hvor en kvinde blev påkørt bagfra, bad skadelidte os om at foretage en vurdering af forsikringsselskabets méntilbud. Det gjorde – og gør – vi gratis.

glass-89068.1200x630

Selskabet havde tilbudt at betale erstatning svarende til 5 % varigt mén, hvorefter sagen ville blive afsluttet. Skadelidte havde bemærket, at der var flere fejl i de lægelige akter og ønskede derfor vores vurdering, forinden hun tog stilling til méntilbuddet.

Forsikringsselskabets méntilbud var acceptabelt, men…
Vi indhentede og gennemgik alle sagens akter fra autoansvarsforsikringsselskabet samt supplerende lægelige akter fra behandlere og jobcentret. Vi vurderede på den baggrund, at forsikringsselskabets méntilbud var acceptabelt og kunne accepteres.

Samtidig bemærkede vi dog, at selskabet ca. ½ år efter ulykken havde udbetalt en foreløbig svie- og smertegodtgørelse på 10.000 kr., men selskabet havde ikke siden taget stilling til eventuel yderligere svie og smertegodtgørelse. Der var heller ikke nævnt noget om svie og smertegodtgørelse i selskabets erstatningstilbud.

Grundighed gav 14.000 kr. mere i erstatning
Sagen var kompliceret af, at kvinden på ulykkestidspunktet var ansat i et fleksjob som sæsonarbejder, og sæsonen var netop slut nogle få dage før ulykken skete. Da hun ikke var i arbejde, ville jobcentret ikke lave en egentlig sygemelding på hende. De kommende måneder var hun flere gange ved lægen og modtog desuden løbende fysioterapibehandling for sine gener efter trafikulykken.

Ca. 4½ måned efter ulykken startede sæsonen op igen, og hun genoptog arbejdet, som hun lige akkurat klarede med nedsat effektivitet.

På baggrund af journalnotaterne fra den praktiserende læge og fysioterapeuten gjorde vi gældende, at hun var berettiget til yderligere svie- og smertegodtgørelse. Først udbetalte selskabet 8.000 kr. mere, og efter yderligere korrespondance og argumentation gik selskabet med til at betale 6.000 kr. yderligere til skadelidte.

Foruden en vurdering af forsikringsselskabets méntilbud, fik kvinden også yderligere svie og smertegodtgørelse på i alt 14.000 kr. skattefrit – uden at det kostede hende en krone.




Sag blev afgjort på for spinkelt grundlag

En kvinde kom til skade ved en trafikulykke, hvor hendes bil blev påkørt bagfra med høj fart af en anden billist.

Modpartens forsikringsselskab indhentede kun hendes lægejournal og en statusattest fra hendes praktiserende læge og vurderede på den baggrund hendes varige mén til 5 %.

headlamp-2940_1280.1200x630

 

Kvinden synes, at méngraden var for lav og kontaktede derfor vores kontor. Vi var enige med kvinden i, at méngraden var fastsat for lavt. Derudover vurderede vi, at sagen ikke var tilstrækkeligt lægeligt oplyst og derfor slet ikke burde afgøres på det foreliggende grundlag.

Speciallægevalg og speciallægeerklæring
Vi bad derfor forsikringsselskabet om, at der blev indhentet en speciallægeerklæring til dokumentation af de varige gener efter ulykken, og speciallægen blev valgt i samråd med vores advokat. På baggrund af erklæringen udarbejdede vi partsindlæg til både ansvarsforsikringen og ulykkesforsikringen, idet vi nu fandt det dokumenteret, at hendes varige mén var betydeligt højere end de af selskabet vurderede 5 %.

Ansvarsforsikringen forhøjede méngraden til 12 %
På baggrund af speciallægeerklæringen og vores bemærkninger forhøjede ansvarsforsikringsselskabet méngraden fra 5 til 12 % og udbetalte yderligere méngodtgørelse. Vi mente dog fortsat, at méngraden var fastsat for lavt og afviste at acceptere selskabets vurdering.

Vi bad samtidig om en revurdering og opfordrede selskabet til, at man ellers indbragte sagen til vurdering ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – for selskabets regning. Dette afviste selskabet på trods af oplysninger om, at kvindens ulykkesforsikring i mellemtiden havde vurderet méngraden til 20 % ud fra den samme speciallægeerklæring og vores bemærkninger.

Sag sendt til vurdering ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Efter gentagne opfordringer til ansvarsforsikringsselskabet om at indbringe sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, blev der fremsendt en egentlig klage til selskabet med henvisning til praksis på området, og selskabet gik til sidst med til at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – uden omkostninger for skadelidte.

Méngrad fastsat til 18 %
Efter en længere sagsbehandling ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremkom en vurdering, hvori kvindens varige mén efter ulykken blev fastsat til 18 %. Ansvarsforsikringsselskabet accepterede udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betalte yderligere méngodtgørelse i overensstemmelse hermed til skadelidte.