Offer for vold

Ofre for overfald kan få erstatning efter Offererstatningsloven

Hvis du har været udsat for en forbrydelse, kan du have krav på erstatning. Efter Offererstatningsloven betaler staten erstatning til ofre for forbrydelser. Erstatningen søges hos Erstatningsnævnet.

Offer for vold

Fem betingelser for dækning – alle skal opfyldes
Efter loven ydes der som udgangspunkt kun erstatning, hvis alle fem nedenstående betingelser er opfyldt:

  1. Der er sket en overtrædelse af Straffeloven.
  2. Der er sket personskade.
  3. Hændelsen er anmeldt til politiet inden for 72 timer.
    • Der kan være mulighed for dispensation fra kravet om politianmeldelse for plejepersonale, pædagoger, lærere mv., hvis der er konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn, der begrunder det. Læs mere om muligheden for dispensation her.
  4. Der er fremsat krav om erstatning under straffesagen.
  5. Der er fremsendt krav til Erstatningsnævnet senest to år efter forbrydelsen, to år efter endelig dom eller to år efter, at politiet har indstillet efterforskningen i sagen.

Anmeldelse og afgørelser
Politiet skal vejlede ofre for forbrydelser om muligheden for at få erstatning samt udlevere ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet skal – sammen med relevant dokumentation – sendes til politiet, som videresender det til Erstatningsnævnet sammen med kopi af sagens akter. Der gælder en anmeldelsesfrist på to år, som der kun sjældent kan dispenseres fra. Erstatningsnævnet træffer afgørelse i sagen, som ikke kan påklages. Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene.

Erstatningsposter
Hvis en skade anerkendes, kan der være mulighed for at opgøre krav efter Erstatningsansvarsloven på:

  • Helbredelsesudgifter og andet tab
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
  • Svie og smertegodtgørelse
  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erstatning for tab af erhvervsevne
  • Forsørgertabserstatning

Advokatudgifter betales delvist af Erstatningsnævnet
I nogle tilfælde betaler Erstatningsnævnet en andel af advokatsalæret. Det kan ikke på forhånd oplyses, hvilken andel Erstatningsnævnet eventuelt vil betale, og hvilken andel man selv må forvente at skulle betale.