Ung kvinde vandt 1,5 millioner kroner i retssag

Gennem hele forløbet total obstruktion fra forsikringsselskabet. Vores klient holdt heldigvis presset ud.

car-831928_1280.1200x630

En yngre kvinde blev på vej til sit arbejde påkørt af en anden bilist, hvorved hendes bil blev totalskadet. Hun tog efter ulykken hjem og var ved sin egen læge senere samme dag, da hun fik det dårligere. Lægen vurderede, at hun havde fået et piskesmæld.

Forsøgte flere gange at genoptage arbejdet
Selvom hun flere gange forsøgte at genoptage sit arbejde, måtte hun til sidst langtidssygemeldes, da hun ikke længere kunne klare arbejdsopgaverne.

Kvinden var kommet til Danmark ca. 15 år tidligere og havde siden da haft fuldtidsarbejde med meget få sygedage. Efter ulykken blev kvinden ansat i et fleksjob på 20 timer ugentligt med skånehensyn.

Journalnotat om muskelømhed i nakken gav problemer
Ca. 4 måneder før trafikulykken havde kvinden en enkelt gang været ved lægen i anden sammenhæng, og hun havde i den forbindelse nævnt, at hun var lidt øm i nakken. Lægen viste hende derfor nogle øvelser, som hun kunne lave derhjemme. Da hun havde lavet øvelserne et par gange, forsvandt ømheden igen. Kvinden havde ikke før trafikulykken været sygemeldt.

Pga. det ene journalnotat om muskelømhed i nakken mente forsikringsselskabet ikke, at kvindens sygemelding og de varige helbredsmæssige gener skyldtes trafikulykken. Selskabet afviste derfor fuldstændig at betale erstatning til kvinden, hvorfor hun kontaktede vores kontor.

Måtte selv betale for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering
Trods langvarig korrespondance og masser af dokumentation fra skadelidtes side fastholdt forsikringsselskabet afvisningen af alle krav i sagen, og selskabet afviste også at betale for en vurdering ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, selvom det er helt sædvanlig praksis, at ansvarsforsikringsselskabet i sådanne sager betaler for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse.

Kvinden måtte derfor selv betale udgiften til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse på dengang ca. 9.000 kr. for at få deres vurdering af hendes varige mén og erhvervsevnetab som følge af trafikulykken. Efter knap 2 år fremsendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en udtalelse, hvori man vurderede, at kvindens helbredsmæssige og arbejdsmæssige gener skyldtes trafikulykken, og man fastsatte hendes varige mén til 8 % og erhvervsevnetabet til 35 %.

Selskabet afviste at følge vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Da forsikringsselskabet fortsat ikke overhovedet ville betale erstatning til kvinden, udtog vi på kvindens vegne stævning mod selskabet med påstand om betaling af erstatning og godtgørelse for kvindens sygeperiode samt for det varige mén og erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet, at ulykken havde medført.

Forelæggelse for Retslægerådet under retssagen
Under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, som anførte, at der kun fandtes et enkelt journalnotat om nakkegener, siden kvinden var kommet til Danmark 15 år før ulykken. Retslægerådet mente derfor ikke, at kvinden havde nakkegener af varig karakter før trafikulykken.

Forlig afvist – kvinden vandt det fulde beløb
Forsikringsselskabet afviste dog fortsat at betale erstatning iht. det opgjorte krav, men tilbød kort før retsmødet at indgå forlig. Selskabet tilbød dog kun at betale ca. 2/3 af det opgjorte krav.

På baggrund af vores rådgivning afviste kvinden forligstilbuddet og fik medhold ved domstolene i det fulde erstatningskrav. Foruden erstatning og godtgørelse på mere end 1,2 millioner kr., måtte forsikringsselskabet tillige betale renter af erstatningskravet på godt 305.000 kr. og desuden sagsomkostninger til vores klient.




Piskesmæld efter trafikuheld

Helbredsgener var langt overvejende en følge af den aktuelle trafikulykke og ikke en tidligere ulykke. 

head-650878_1280.1200x630

I forbindelse med en påkørsel på motorvejen fik en ca. 40-årig kvinde et piskesmæld i nakken. Trods fysioterapi og kiropraktorbehandlinger fik hun varige mén efter ulykken i form af middelsvære, daglige nakkesmerter med udstråling til højre hånd samt konstant hovedpine og hukommelsesproblemer.

Det lykkedes hende at genoptage arbejdet efter nogle måneder, idet hun dog fik nye administrative arbejdsopgaver, da hun ikke længere kunne klare fysisk hårdt arbejde. Forsikringsselskabet betalte i den forbindelse svie og smertegodtgørelse sv.t. knap 2½ måneds sygemelding.

Nakkesmerter fra påkørsel otte år tidligere
Kvinden havde allerede på skadestidspunktet nogle problemer med nakken efter en trafikulykke otte år tidligere, og selvom der var sket en ganske betydelig forværring af generne i forbindelse med den nye ulykke, mente forsikringsselskabet, at der skulle foretages fradrag i méngraden for ”massive forudbestående gener”.

Selskabet afviste erstatning
Forsikringsselskabet vurderede derfor hendes varige mén efter ulykken til mindre end 5 %, da selskabet mente, at størstedelen af generne skyldtes ulykken otte år tidligere. Selskabet afviste helt at betale méngodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Trods fremsendelse af omfattende lægelige akter og dokumentation for, at kvinden på skadestidspunktet kun havde få gener efter den tidligere ulykke, fastholdt forsikringsselskabet, at kvinden ikke havde ret til yderligere erstatning efter den nye ulykke.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede méngraden til 8 %
Efter utallige opfordringer gik selskabet med til at betale for en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede, at kvindens samlede varige mén udgjorde 10 %, hvorfra der alene skulle fratrækkes en mindre del pga. de forudbestående nakkesmerter. Méngraden efter den nye trafikulykke blev herefter fastsat til 8 %.

Forsikringsselskabet udbetale herefter méngodtgørelse sv.t. 8 % varigt mén, og efter yderligere lidt tovtrækkeri gik selskabet også med til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til kvinden.




2,1 millioner kr. mere i erstatning efter fagforeningen gav op!

En mand i 30’erne kom til skade med sit ene ben ved en arbejdsulykke og fik bistand til erstatningssagen fra sin fagforening.

DSC00375.1200.630. ben

Ca. 2½ år efter ulykken traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om at fastsætte det varige mén til 5 % og erhvervsevnetabet til mindre end 15 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at manden ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevnen, fordi han efter ca. 1½ års sygemelding fik fleksjob i den samme virksomhed, hvor han nu skulle arbejde på kontor 12 timer ugentligt med skånehensyn. Med de dagældende fleksjobregler havde han ikke umiddelbart et indtægtstab på mindst 15 % som følge af arbejdsulykken.

Fagforeningen anbefalede, at afgørelsen blev accepteret, og at sagen blev afsluttet med udbetaling af méngodtgørelse sv.t. 5 % mén på knap 40.000 kr.

Fagforening havde overset arbejdsgiveransvar
Skadelidte ønskede at få en vurdering af sagen fra en specialist i personskadeerstatning og kontaktede derfor vores kontor. I forbindelse med gennemgang af sagsakterne blev vi opmærksomme på, at man i sagen burde have rettet et krav mod arbejdsgiveren, fordi en anden medarbejder var skyld i ulykken. Vi mente, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for medarbejderens fejl i henhold til reglerne om arbejdsgiveransvar.

Derudover mente vi, at der var en mulighed for at få méngraden hævet.

Arbejdsgiveren anerkendte erstatningsansvaret
Vi indhentede straks vidneerklæringer fra andre medarbejdere i virksomheden og kontaktede arbejdsgiveren, som anerkendte at være erstatningsansvarlig for medarbejderens fejl.

Arbejdsgiverens ansvarsforsikring betalte derfor svie og smertegodtgørelse op til maksimum i loven samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Derudover betalte ansvarsforsikringsselskabet mere end 1,9 millioner kroner i skattefri erstatning for tab af erhvervsevne efter Erstatningsansvarsloven. Der er nemlig forskel på reglerne om fastsættelse af erhvervsevnetabet efter Arbejdsskadesikringsloven og Erstatningsansvarsloven, når skadelidte ender i et fleksjob.

Under ankesagen vedr. det varige mén efter arbejdsulykken hævede Ankestyrelsen desuden méngraden fra 5 % til 8 %, hvorved der blev udbetalt yderligere méngodtgørelse.

Advokatbistand gav 2,1 millioner kroner mere i erstatning
I alt fik skadelidte udbetalt mere end 2,1 millioner kroner ekstra, fordi han kontaktede vort kontor, da fagforeningen ville afslutte sagen. Med undtagelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på ca. 73.000 kr., var hele erstatningen skattefri.

Kontakt ErstatningPlus Erstatningsadvokater og få en gratis vurdering af din erstatningssag.




Vi kan desværre ikke sige det ofte nok –

accepter aldrig forsikringsselskabernes erstatningstilbud, uden at tilbuddet først er vurderet af en erfaren erstatningsadvokat.

auto-515749_1280.1200x630 En kvinde kom til skade ved en trafikulykke og pådrog sig varige helbredsmæssige gener i form af følger efter et piskesmæld. Hun, der på ulykkestidspunktet var fastansat i en fuldtidsstilling, blev sygemeldt på grund af følgerne efter ulykken og endte med at blive visiteret til og ansat i et fleksjob på nedsat tid på sin hidtidige arbejdsplads, nu dog med andre, mere skånsomme arbejdsfunktioner.

Méngraden blev forhøjet
Ansvarsforsikringsselskabet tilbød at vurdere kvindens varige mén efter ulykken til 5 %. Vi syntes, det var for lavt og frarådede kvinden at acceptere tilbuddet. Dette meddeltes selskabet – og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede senere det varige mén som følge af ulykken til 8 %, hvilket selskabet da accepterede.

Forsikringsselskabets vurdering af erhvervsevnetabet afvist
På ulykkestidspunktet led kvinden af nogle konkurrerende sygdomme, bl.a. diabetes, men det havde aldrig været arbejdshindrende for hende. Alligevel påstod ansvarsforsikringsselskabet, at en del af kvindens erhvervsevnetab skyldtes forudbestående lidelser, og selskabet fremsatte på den baggrund tilbud om at betale erstatning svarende til 35 % erhvervsevnetab til kvinden.

Vi anbefalede et klokkeklart nej til det tilbud. Vores klient var enig. Vi meddelte derfor ansvarsforsikringsselskabet, at tilbuddet ikke kunne accepteres og bad selskabet om at indbringe sagen til vurdering for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Erhvervsevnetabet forhøjet fra 35 til 65 %
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede som vi, at de forudbestående lidelser ikke havde indflydelse på kvindens erhvervsevne. Erhvervsevnetabet blev herefter vurderet til 65 %, hvilket betød en ekstra udbetaling i millionklassen, da der skete næsten en fordobling af erstatningen.

Det er meget vigtigt, at man altid lader et erstatningstilbud vurdere af en advokat med speciale i personskadeerstatning, så man ikke siger ja til et uacceptabelt tilbud og dermed snyder sig selv for måske mange hundrede tusinde kroner.




Ingen erstatning – ingen regning!

En 35-årig kvinde, som havde slået hovedet i forbindelse med en fritidsulykke, ønskede en gratis vurdering af sin sag fra en erstatningsadvokat.

alone-279080_1280.1200x630
Kvindens to ulykkesforsikringer havde fastsat méngraden efter ulykken til hhv. 8 % og 10 % og meddelt hende, at sagen nu var afsluttet.

Gratis vurdering af erstatningssagen
Da hun ikke var tilfreds med begrundelserne for vurderingerne, kontaktede hun ErstatningPlus Erstatningsadvokater. Vi var enige i, at ménvurderingen fra begge forsikringsselskaber var for lav. Bl.a. havde selskaberne ikke givet noget tillæg for det ar, som hun ved ulykken havde fået i ansigtet.

Méngraden forhøjet til 15 %
Vi skrev til begge forsikringsselskaber og anførte, hvorfor vi mente, at méngraden skulle fastsættes højere. Begge forsikringsselskaber hævede herefter méngraden, men vurderede fortsat méngraden forskelligt.

Sagen blev derfor indbragt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som efter ca. 14 måneder fremkom med en vejledende udtalelse, hvori de vurderede méngraden efter ulykken til 15 %.

Foruden generne i form af hovedpine, nakkesmerter, øget udtrætning og koncentrationsbesvær gav man også et tillæg for arret i ansigtet. Der blev herefter udbetalt yderligere erstatning til kvinden.

Advokatbistand gav 215.000 kr. mere i erstatning
Samlet fik kvinden udbetalt yderligere ca. 215.000 kr. i erstatning, heraf godt 32.000 kr. i renter, fordi forsikringsselskaberne på baggrund af det foreliggende lægelige materiale burde have vurderet méngraden til 15 % ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med princippet om ”ingen erstatning – ingen regning” kan det altid betale sig at få en gratis og uforpligtende vurdering af din erstatningssag fra en specialistadvokat.

Du kan udfylde spørgeskemaet på vores hjemmeside eller kontakte os på T: 87 47 87 47 – mail@erstatningplus.dk




Erstatning på over 1,3 millioner kroner selvom skadelidte selv var skyld i ulykken

En kvinde kontaktede vores kontor, fordi hun havde hørt, at der kunne være mulighed for at få erstatning for en trafikulykke, som hun selv havde været skyld i.

Advokat Ditte Marie Coops førte sagen for skadelidte

Advokat Ditte Marie Coops førte sagen for skadelidte

Det var 2 år siden, at ulykken var sket, og kvinden havde indtil da troet, at hun ikke kunne få erstatning, når hun selv havde forårsaget ulykken. Hun havde derfor ikke kontaktet modpartens ansvarsforsikringsselskab.

Erstatning uanset skyld
Imidlertid er skader sket i trafikken dækket på objektivt grundlag – altså uanset skadelidtes egen skyld – når der er et andet motorkøretøj involveret, eller når man er passager i en bil, der kører galt.

Hvis man som fører af en bil kommer til at påkøre en anden bilist, kan man altså godt få erstatning, hvis man selv er kommet til skade ved ulykken. Det er nemlig sådan, at der som udgangspunkt ydes fuld erstatning ved trafikulykker med personskade, idet der dog kan ske nedsættelse af erstatningen, hvis man efter en retlig norm har handlet groft uagtsomt. Kun helt undtagelsesvist kan der ske bortfald af erstatning for personskade.

Erstatningen blev nedsat med 1/3
Pga. kvindens egen skyld i forbindelse med ulykken, skulle erstatningen nedsættes med 1/3.

I mere end 2 år bistod vi kvinden i hendes erstatningssag overfor modpartens ansvarsforsikringsselskab. Pga. de alvorlige følger efter ulykken endte kvinden med et varigt mén på 40 %, ligesom hun blev bevilget fleksjob på mellem 12-16 timer ugentligt.

Forsikringsselskabet afviste krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
I lang tid afviste forsikringsselskabet at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da kvinden få dage før ulykken var blevet opsagt. Imidlertid havde hun haft en langvarig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi overbeviste derfor forsikringsselskabet om, at hun ville være kommet i arbejde igen i løbet af højst 6 måneder, og at hun derfor var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i en periode på 3 år.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden udgjorde ca. 350.000 skattepligtige kr., men beløbet blev dog ikke udbetalt, da forsikringsselskabet i stedet tilbød at indgå forlig om at vurdere det varige erhvervsevnetab efter ulykken til 60 %, sv.t. til en skattefri erhvervsevnetabserstatning på godt 1 million kroner.

Skadelidte accepterede forligstilbuddet
Samlet fik skadelidte udbetalt mere end 1,3 millioner kroner i erstatning – et beløb som hun kunne være gået glip af, hvis ikke hun havde kontaktet en af erstatningsadvokaterne ved ErstatningPlus Erstatningsadvokater og fået en gratis vurdering af, om hun var berettiget til erstatning efter den alvorlige trafikulykke.

Sagen er et godt eksempel på, at man altid bør få en vurdering af sin erstatningssag fra en advokat med speciale i personskade. Kontakt ErstatningPlus Erstatningsadvokater for en gratis vurdering af din erstatningssag: mail@erstatningplus.dk – T: 87 47 87 47




Retssag bevirkede en forhøjelse af erhvervsevnetabet fra midlertidigt 50 % til endeligt 75 % til en arbejdsskadet sosuassistent

ErstatningPlus Erstatningsadvokater indbragte Ankestyrelsens afgørelse for domstolene og fik derved Ankestyrelsen til at genoptage sagen og give skadelidte medhold.

Advokat Lone Hougaard førte sagen for skadelidte

Advokat Lone Hougaard førte sagen for skadelidte

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte et midlertidigt erhvervsevnetab på 50 %
En sosuassistent blev udsat for vold og trusler på sit arbejde og pådrog sig herved svær posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Den skadelidte blev straks efter overfaldet sygemeldt.

Efter knap tre års sygemelding traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at sosuassistentens aktuelle midlertidige erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden udgjorde 50 %.

Der blev lagt vægt på, at vedkommende havde været igennem et afklarings-/opkvalificeringsforløb ved et arbejdsmarkedscenter med et gennemsnitligt fremmøde på 2 ½ timer om dagen, men på grund af diverse skånehensyn var den effektive arbejdstid på max en time om dagen. Derudover lagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, at den helbredsmæssige tilstand blev forværret under arbejdsprøvningen, således at symptomerne kom op på samme niveau som umiddelbart efter arbejdsskaden knap tre år tidligere. Endelig lagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, at det for nylig af en speciallæge var anbefalet, at skadelidte skulle undgå belastninger gennem flere år.

ErstatningPlus Erstatningsadvokater udtog stævning mod Ankestyrelsen
Vi var ikke enige i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af sosuassistentens erhvervsevnetab. Vi mente, at der forelå klar dokumentation for, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden var varigt nedsat i betydeligt højere omfang end de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidigt fastsatte 50 %, ligesom vi mente, at der burde kunne træffes en endelig afgørelse i sagen. Derfor påklagede vi AArbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, men også Ankestyrelsen vurderede ved afgørelse i november 2013 skadelidtes erhvervsevnetab midlertidigt til 50 % som følge af arbejdsskaden.

På vegne af den skadelidte udtog ErstatningPlus Erstatningsadvokater herefter stævning mod Ankestyrelsen og gjorde gældende, at erhvervsevnetabet var betydeligt højere end de af Ankestyrelsen midlertidigt fastsatte 50 %.

Ankestyrelsen erkendte fejl og ændrede afgørelsen
Efter at Ankestyrelsen modtog stævningen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, idet Ankestyrelsen erkendte, at man ved den oprindelige afgørelse havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke i tilstrækkelig grad at have lagt vægt på omfanget af skadelidtes funktionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden, da man vurderede det aktuelle tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen vurderede herefter erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden endeligt til 75 % – dette på trods af, at der ikke var kommet nye oplysningerne i sagen, siden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf sin afgørelse.

Herved fik sosuassistenten afsluttet sin erstatningssag og fik bl.a. udbetalt et større skattefrit engangsbeløb i erhvervsevnetabserstatning.

Hvis du ønsker en gratis vurdering af din arbejdsskadesag, er du velkommen til at rette henvendelse til ErstatningPlus Erstatningsadvokater enten på mail@erstatningplus.dk eller telefon 87 47 87 47.




Pas på 3-års fristen!

Risikerer du, at din erstatningssag snart forældes?
Der gælder som udgangspunkt en forældelsesfrist på 3 år, fra skaden er sket – uanset om du fortsat er under behandling eller er i gang med afklaring af arbejdsevnen via kommunen.

hourglass-620397_1280.1200x630

Vi oplever heldigvis, at nogle forsikringsselskaber tager det som en selvfølge, at en sag ikke forældes, når man løbende korresponderer om sagen og evt. har indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at få en vejledende vurdering.

Modsat er det dog med andre forsikringsselskaber – eller deres advokater – som straks efter 3-års dagen for ulykken meddeler skadelidte, at kravene i sagen er forældede.

Hvornår “forhandles” der? Og hvilke krav “forhandles” der om?
Selvom den seneste retspraksis på området går i retning af, at f.eks. en forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bevirker, at erstatningskravene ikke forældes – i hvert fald ikke de erstatningsposter som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vurdere (méngraden og evt. erhvervsevnetabet) – anbefaler vi altid, at man laver en skriftlig aftale med forsikringsselskaberne om, at ingen erstatningsposter forældes før f.eks. 1 år efter, at selskabet har meddelt dig, at sagen anses for helt afsluttet.

Indgå en skriftlig aftale
Man bør sørge for at indgå en sådan skriftlig aftale i god tid inden 3-års fristen for ulykken, f.eks. når skaden er ca. 2½ år gammel, hvis der ikke er udsigt til, at erstatningssagen kan afsluttes inden for kort tid.

Gratis vurdering og vejledning
Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du risikerer, at dine erstatningskrav bortfalder pga. forældelse.

Læs også: Forsikringsselskaberne tager fejl – nogle gange

og Selskabet påstod forældelse – sagen skulle behandles alligevel

 




Bogholder stod fast – og fik medhold

En 44-årig bogholder kom til skade i forbindelse med en trafikulykke, hvor hun pådrog sig et piskesmæld.

Accident

Forsikringsselskabet havde kun betalt 7.000 kr.
Ca. 1½ år efter ulykken havde forsikringsselskabet kun udbetalt 7.000 kr. i svie og smertegodtgørelse, og selskabet ville ikke betale yderligere, ligesom selskabet afviste at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Kvinden bad derfor om vores hjælp til erstatningssagen.

Vi kontaktede forsikringsselskabet og redegjorde for, hvorfor vi mente, at hun var berettiget til yderligere erstatning og godtgørelse som følge af trafikulykken.

Svie og smertegodtgørelse samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Vi mente, at hun både var berettiget til yderligere svie og smertegodtgørelse og til at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, selvom hun i en længere periode havde genoptaget sit arbejde, og selvom hun efterfølgende var blevet opsagt fra arbejdet pga. virksomhedens konkurs.

Hun havde efter ulykken haft en del sygedage og havde lavet en aftale med arbejdsgiveren om flere skånehensyn i arbejdet. Da virksomheden gik konkurs, måtte hun imidlertid sygemeldes igen, da hun ikke kunne påtage sig et nyt arbejde uden betydelige skånehensyn.

Forsikringsselskabet tilbød at vurdere kvindens varige mén som følge af ulykken til 8 %, hvilket vi dog mente var for lavt. Selskabet afviste flere gange at betale yderligere erstatning, idet selskabet bl.a. ikke mente, at hendes sygemelding og den efterfølgende varige nedgang i arbejdstiden skyldtes trafikulykken.

Yderligere 935.000 kr. i erstatning
Efter langvarige forhandlinger lykkedes det at få selskabet til at anerkende, at sygemeldingen var en følge af ulykken, og selskabet betalte derefter yderligere svie og smertegodtgørelse.

Vi fik desuden overbevist selskabet om, at vores klient ville være kommet i arbejde igen efter virksomhedens konkurs, hvis ikke ulykken var sket. I den forbindelse lagde vi vægt på hendes langvarige og stabile tilknytning til arbejdsmarkedet forud for trafikulykken, og selskabet gik derfor med til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hun fik desuden udbetalt yderligere godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne.

Alt i alt blev der udbetalt mere end 935.000 kr. i erstatning og godtgørelse efter vores indtræden i sagen.




Retssag bevirkede fordobling af méngraden for skadet rengøringsassistent

En kvinde pådrog sig en knæskade under sit arbejde som rengøringsassistent.

cleaning-268126_1280.1200x630

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf i første omgang afgørelse om, at ulykken var en arbejdsskade, men at kvinden ikke var berettiget til erstatning.

Kvinden var ikke tilfreds med afgørelsen og kontaktede derfor vores kontor for en gratis vurdering. Vi var heller ikke enige med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og påtog os derfor at føre sagen for kvinden, hvorefter vi påklagede afgørelsen.

Fradrag i méngraden pga. fejl i lægenotat
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhentede derefter flere lægeoplysninger og traf en ny afgørelse om, at kvinden som følge af arbejdsulykken havde ret til godtgørelse for varigt mén.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretog dog samtidig fradrag i den samlede méngrad pga. et notat i lægejournalen, hvor en lægevikar 6 dage efter arbejdsulykken fejlagtigt havde skrevet, at kvinden ca. en måned tidligere havde haft en anden knæskade. Oplysningen omkring en tidligere knæskade var ikke korrekt, men kvinden var omkring nytår faldet og havde slået sit haleben. Hun havde dog ikke overhovedet været ved læge i perioden fra nytår og frem til arbejdsulykken i februar måned.

Vi klagede derfor over den nye afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men også Ankestyrelsen vurderede, at der skulle foretages fradrag for forudbestående lidelse i den samlede méngrad på baggrund af notatet fra lægevikaren.

Nødvendigt at anlægge retssag og få sag vurderet i Retslægerådet
Da fejlnotatet fra lægen både havde betydning i forhold til vurderingen af kvindens méngrad efter arbejdsulykken – men også i forhold til fastsættelse af hendes erhvervsevnetab – var det af stor betydning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens vurderinger blev tilsidesat.

På vegne af vores klient udtog ErstatningPlus Erstatningsadvokater derfor stævning mod Ankestyrelsen og gjorde gældende, at kvinden ikke havde forudbestående gener i sit knæ, og at det samlede varige mén som følge af arbejdsulykken derfor var højere end vurderet af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen genoptog sagen og fordoblede det varige mén
Under retssagen stillede vi spørgsmål til Retslægerådet, som svarede, at de var enige i, at de omfattende skader på korsbåndet i venstre knæ først blev konstateret efter arbejdsulykken i februar måned, og Retslægerådet vurderede, at knægenerne først var opstået ved arbejdsulykken.

På baggrund af besvarelsen fra Retslægerådet genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse om, at kvinden ikke alligevel havde forudbestående knægener, og at alle knægenerne var en følge af arbejdsulykken. Det varige mén blev derfor fordoblet.

Betydning for krav på erstatning for tab af erhvervsevne
Ændringen af Ankestyrelsens afgørelse vil også få stor indflydelse på den kommende vurdering af kvindens erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken, idet der nu ikke skal foretages fradrag for forudbestående lidelse i erhvervsevnetabet.

Det var derfor af stor økonomisk betydning for kvinden også på længere sigt, at der blev udtaget stævning mod Ankestyrelsen, idet svaret fra Retslægerådet har væsentlig betydning, også for fastsættelsen af hendes erstatning for tab af erhvervsevne.

Sagen viser, at man ikke altid skal acceptere de vurderinger, som bliver foretaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.

Hvis du ønsker en vurdering af din arbejdsskadesag, er du velkommen til at rette henvendelse til ErstatningPlus Erstatningsadvokater enten på mail@erstatningplus.dk eller telefon 87 47 87 47.