Sommerferie i Europa – HUSK DET BLÅ!

Hvis du tager på sommerferie i et andet europæisk land, skal du være opmærksom på, at det gule sundhedskort ikke længere dækker som rejsesygesikring efter 1. august 2014. Fra 1. august 2014 skal du i stedet have det blå EU-sygesikringskort, der giver ret til samme behandling som borgerne i det land, rejsen går til.

Sommer1200x630

Nyd ferien uden bekymringer. Husk det blå sygesikringskort

På hjemmesiden HuskDetBlaa.dk kan du se mere om reglerne og om, hvordan du er dækket i det land, du rejser til.

Det er vigtigt at huske, at det blå EU-sygesikringskort ikke dækker hjemtransport, og det er derfor stadig en god idé at tegne en rejseforsikring, der bl.a. vil kunne dække hjemtransport.

Her kan du bestille det blå sygesikringskort
Har du allerede en rejseforsikring eller skal du tegne en rejseforsikring, skal du også være opmærksom på, at nogle rejseforsikringer stiller krav om, at du har det blå EU-kort med på rejsen, mens det ikke er nødvendig i andre selskaber.

Bestil det blå kort hurtigst muligt på Borger.dk. Det tager normalt 2-3 uger fra du bestiller kortet, til du har det, men i ferieperioden tager det muligvis lidt længere.